Til Fridavejs Grundejerforening samt Gjerrild Nordstrands Vandværk,

Teracom er i samarbejde med Norddjurs Kommune ved at forberede etablering af en lokal mast, hvorefter samtlige husstande i området vil få mulighed for at tilkoble sig en tidssvarende bredbåndsforbindelse.

Flere placeringer er i udbud - afhængig af det mest optimale signal fra Grenaa til den pågældende mast ved Gjerrild Nordstrand.

En placering ved DCU bagindgang tæt på Fridavej har været i spil, som det fregår af vedhæftede filer.

Men der arbejdes også med 3 andre placeringer på kommunal grund.

Det vigtigste er signalkvaliteten, som Teracom afprøver på de forskellige udpegede placeringer.

Direktør Anders Hansen fra Teracom har i den forbindelse rettet henvendelse til undertegnede, og skriver:

“For at sikre tilstrækkelig kapacitet til området, har vi – som del af det forberedende arbejde – brug for en tilkendegivelse fra områdets beboere angående hvorvidt man positivt påtænker at tilslutte jer ordningen”. Ikke mindst fordi opstillingen forventes at koste kr. 500.000 – 600.000.

Teracom har således i forbindelse med det videre arbejde brug for uforpligtende tilkendegivelser fra områdets grundejere.

Der foreslås en postomdelt henvendelse, idet de fleste grundejere jo ikke opholder sig i sommerhusene p.t.

Til det formål har vi brug for postadresselister !

Har I mulighed for at forsyne os med postadresser alene til det formål ?

I Gjerrild Nordstrands Grundejerforening kan vi levere 374 adresser til formålet.

Som skrevet vil adresserne alene blive brugt til dette formål, idet listerne opbevares i GNG´s arbejdsgruppe for projektet.

Venlig hilsen

Preben larsen

Næstformand i GNG´s bestyrelse og koordinator for masteprojektet

Alicevej 2, Gjerrild Nordstrand

tlf. mobil 20104122 eller 86402360
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

  Mobilmast 1
 Mobilmast 2