Hvad er det, de går og piller med ude ved Gjerrild Nordstrand ? Og hvorfor mon der er mange flere blomster om sommeren nogen steder og helt bart andre steder ? Piller de videre i 2023 ?

De spørgsmål vil Lone Brems komme med svar på.
Lone er en af tovholder i Partnerskabsaftaler med Naturstyrelsen, der forvalter ansvaret for det fredede område.
Der bliver skåret ned i pile- og gyvelkrat og i opvækst af birketræer med buskrydder. Meget store arealer er renset for den invasive rynket rose (= hybenrose), enten ved at roserne blive trukket op, gravet op eller klippet helt til jordoverfladen 5 gange om året i tre - fem år. Der bliver “slået i bund” på nogen arealer, hvor græsset helt har overtaget scenen og så at sige kvalt al anden vegetation.
Der er igangsat et femårigt lyng-foryngelsesprojekt.

Alle indgreb tager sigte på at genoprette større variation i plantedækket og dermed skabe bedre livsbetingelser for en lang række insekter, krybdyr, fugle og pattedyr.
Den fredede natur ved Gjerrild Nordstrand har “brug for en hånd”, hvis det mål skal blive til virkelighed.
Indsatsen skal være vedvarende og skal justeres i takt med de forandringer som sker.
Målet er at skabe bedre vilkår for det mangfoldige liv på det stykke fredet natur, der ligger mellem strandområdet og sommerhusområderne. Dette mål en fuldstændig på linje med Naturbeskyttelseslovens § 3 som gælder for overdrev og strandenge - nemlig at opretholde en lysåben tilstand.
Nogen har været aktive med naturpleje (på ca 8 hektarer) siden de første “udsigtsfældninger” for 15 år siden skete i den vestlige del af strandområdet.
Nogen har taget fat på naturpleje i den østlige ende ( på ca 5 hektarer) af området fra 2019.
Fælles er, at naturplejeindgrebene sker med metoder, der er aftalt med og beskrevet i Partnerskabsaftaler med Naturstyrelsen. På den østlige del af området, hvor naturplejen har været meget intensiv, er den ønskede og forventede større variation i plantedækket er allerede godt på vej.
Det har betydet meget store forandringer i den biologiske tilstand at Naturstyrelsen i 2019 fældede og fjernede de sidste store nåletræer, gyvelkrattene og en del af de store løvtræer. Men det i sig selv er ikke nok til at opnå en øget biodiversitet. Naturstyrelsen har derudover iværksat omfattende indgreb med Bio-rotor og grenknuser - men heller ikke det er tilstrækkeligt.
Det som kan føre til en sammenhængende overdrevs-/ hede vegetation er en lavpraktisk manuel indsats over en lang årrække med tilpassede naturplejeindgreb, som tager sigte på helt at fjerne invasive arter (glansbladet hæg og rynket rose), fjerne eller begrænse opvækst af sammenhængende krat (pil, birk og gyvel) og fjerne førne (Førne er tykke lag af vissen vegetation, der alene tillader groftvoksende græsarter at trives).

En del af grunden til, at naturtilstanden kan ændres positivt på få år i den østlige del af det fredede areal skal findes i tilstanden, som den var i 2018 - altså året inden naturplejeindgrebene der blev sat igang:

Der var små pletter, hvor overdrevs- og klitplanter trivedes godt og blomstrede til gavn for insekter.
Fire år senere var pletterne væsentligt større & artslisten længere - her en udsnit af de vigtigste: Kællingetand, torskemund, hundeviol, blåhat, blåmunke, tusindgylden, gul evighedsblomst, dag- og aftenpragtstjerne, purpurgøgeurt, månerude, sandfrøstjerne, vild gulerod, kornet stenbræk, liden skjaller, hvid okseøje, blodrød storkenæb, pimpinelle, harekløver, rødkløver, smalbladet timian, knopurt, høgeurt, stedmoder og liden klokke.

Der var pletter, hvor der var få eksemplarer af planten rundbælg, som er værtsplante for larverne af den lille sommerfugl Blåfugl. Ved at forstyrre de øverste sandlag med buskrydderen er det lykkedes på få år at øge antallet af Rundbælgplanter. Fordi der på stedet også er blevet talrigere nektarplanter (strand-fladbælg og kællingetand), som de voksne blåfugle har brug for, er der efter fire år genskabt forudsætninger til stede for at blåfugl kan yngle. Okkergul pletvinge, ildfugl, strandringspinder og bjørnespinder er set i flere livsstadier på området - de har alle brug for at naturplejen tilrettelægges, så deres livsmuligheder øges.

Der var pletter, hvor småfugle kunne finde urtefrø og insektlarver, så der var foder nok til at fugleungerne kan komme på vingerne. Ny gæst er sortstrubet bynkefugl, som byggede rede i en af enebærbuskene i 2022 .

Der var pletvis brug for at befri de karakteristiske enebærbuske for overgroning af hvene-græs, tidsler, kaprifolier eller brombær. Enebærbuskene har brug for alt det lys, de kan få for at udvikle sig i deres eget langsomme tempo.

Små lyngpletter var “ud-groede” (eller med et andet ord “senile”) og trængte hårdt til foryngelse.
Der er sket opvækst af nye lyngplanter på steder, der er ryddet.

Hver for sig er “pletterne” trods deres lille udbredelse i m2 selve forudsætningen for, at der fortsat kan ske en udvikling i retning af sammenhængende, større og mangfoldigere levesteder for planter og dyr. Det er en proces, som kan tage mange år at gennemføre; viden og vilje er helt nødvendige forudsætninger for at justere naturplejeindgrebene.

Men vi er ikke alene:
Naturstyrelsen Kronjylland stiller faglig vejledning til rådighed for de grupper af mennesker, som bliver aktive indenfor rammerne af en Partnerskabsaftale om naturpleje på det statsejede areal.

Danmarks Naturfredningsforening har tildelt fondsmidler fra “Grønt Guld” til en del af det nødvendige naturplejegrej.

Og sagt med et glimt i øjet - som Egon gør det i “Olsenbanden i Jylland” - han siger: “Nej, vi skal ikke hjem - vi skal videre !”
Videre i denne sammenhæng betyder: Vi må blive ved med at skabe udviklingsmuligheder I retning af større, sammenhængende arealer med et mangfoldigere liv.

Og det er det, vi går og piller med ude ved Gjerrild Nordstrand….
Med de bedste venlige & grønne hilsner fra naturplejerne i den østlige del af Gjerrild Nordstarndfredningen
Lone Brems

PS Og hvis du nu tænker, at det er da en opgave for køer og heste at “passe” et overdrev, en strandeng eller lynghede! Ja, så har du fuldstændig ret. Det ville være den allerbedste løsning !
Men den ønsker Naturstyrelsen ikke at gøre brug af på et forholdsvis lille areal med rigtig mange gæster året rundt. Hertil kommer rigtig store udfordringer for at etablere og vedligeholde hegn og med at justere græsningstrykket til det relativt lille areal. Endelig vil indhegninger være umulige at forene med formålet med fredningen i 1974 af arealet ved Gjerrild Nordstrand, nemlig “at sikre opholdet for almenheden”.